|
Præmieringskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med:
Fra 1.1.1980 og til 31.12.2007 = mindst en 2. præmie
Fra 1.1.2008 og til 31.12.2010 = mindst Good
Fra 1.1.2011 = mindst Very Good
Gælder for hunde født efter den 1.1.1980
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
Hunde med status D eller E må ikke anvendes i avl.
BEMÆRK, denne restriktion omfatter hele racen.
Øjen-krav: Hvalpe kan ikke registreres i DKK, medmindre begge forældre er øjnenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel og fundet fri for tegn på PRA og arvelig cataract (posterior polær subcapsulær cataract – bagerste polstær).
Påvises en PRA hos en han udelukkes denne, dens moder og dens døtre fra videre avl.
Påvises PRA hos en tæve udelukkes denne, dens forældre samt dens eventuelle afkom fra videre avl.
Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 12 mdr gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 mdr. på parringstidspunktet.
BEMÆRK, denne restriktion gælder for alle hunde i racen.
Der henvises endvidere til DKKs stambogsføringsregler.
|